Vækstrelaterede skader hos børn og unge – hvorfor gør det ondt, når de vokser?
Når børn og teenagere vokser hurtigt, følger kroppen ikke altid med i samme tempo og der kan forekomme vækstrelaterede skader. Knoglerne bliver længere, men muskler og sener er ikke altid lige hurtige til at tilpasse sig. Det skaber en ubalance i kroppen – især hos aktive børn og unge, som dyrker sport flere gange om ugen.
Derfor ser man ofte, at børn i vækstperioden får smerter i fx knæ, hæl eller skinneben. Det skyldes ikke nødvendigvis, at de har lavet noget “forkert”, men at deres krop er midt i en naturlig – og ret krævende – udvikling. Nogle af de mest almindelige vækstrelaterede skader har navne som Osgood-Schlatter (smerter på forsiden af knæet) og Severs syndrom (smerter i hælen). De lyder måske alvorlige, men i langt de fleste tilfælde handler det om overbelastning og for meget aktivitet i en krop, der vokser.
I denne artikel ser vi nærmere på, hvorfor vækstrelaterede skader opstår
Apofysitis – Irritation af Vækstzoner
Apofysitis er en betændelseslignende tilstand i vækstzonerne, der kan opstå flere steder i kroppen under voksealderen – dette er også kaldt for vokseværk. Tilstanden opstår, når muskler og sener trækker for meget i en vækstzone, hvilket kan give smerter og irritation.
Eksempler på vokseværk / apofysitis:
- Osgood-Schlatter (knæ)
- Sever’s syndrom (hæl)
- Sinding-Larsen (knæskal)
Vigtigt: Vækstrelaterede skader er ikke farlige, men kan være smertefulde og kræve justering af træningsmængden.
Osgood-Schlatter – Vækstrelaterede skader – Knæsmerter hos Unge
Osgood-Schlatter er en almindelig overbelastningsskade i knæet, som primært rammer aktive børn i alderen 9-15 år. Tilstanden opstår, når senen fra lårmusklen trækker i vækstzonen på skinnebenet, hvilket skaber irritation og hævelse.
Symptomer:
- Smerter og hævelse lige under knæskallen
- Ømhed ved fysisk aktivitet, især løb, hop og spark
- Knoglefremspring under knæet
Behandling:
- Belastningsstyring – midlertidig reduktion af aktivitet
- Stræk- og styrkeøvelser for lår og hofte
- Manuel behandling og vejledning til skånsom genoptræning
Sinding-Larsen – Smerter i Knæskallen
Sinding-Larsen syndrom minder om Osgood-Schlatter, men smerten sidder ved den nederste del af knæskallen i stedet for under den. Skaden skyldes gentagen belastning af knæskallens sene, ofte hos børn i vækstspurten.
Symptomer:
- Smerter forrest i knæet, især ved løb, hop og trappegang
- Ømhed ved tryk på nederste del af knæskallen
- Mulig hævelse i området
Behandling:
- Skånsom genoptræning med fokus på styrke og stabilitet
- Optimering af træningsmængde for at mindske irritation
- Øvelser der aflaster knæskallens sene
Sever’s Syndrom – Hælsmerter hos Unge Atleter
Sever’s syndrom er den hyppigste årsag til hælsmerter hos børn og opstår, når akillessenen trækker i hælens vækstzone. Tilstanden ses typisk hos børn i 8-14-årsalderen, der dyrker sport med meget løb og hop.
Symptomer:
- Smerter og ømhed i hælen, især efter fysisk aktivitet
- Øget smerte ved gang på tæer
- Hævelse eller rødme i hælområdet
Behandling:
- Aflastning og tilpasning af træning
- Øvelser for ankel, fod og lægmuskler
- Støddæmpende indlægssåler til aflastning
Hvordan Behandler vi Vækstrelaterede Skader?
Hos Sportsfys KBH tilbyder vi en helhedsorienteret tilgang til behandling af vækstrelaterede skader.
- Individuel vurdering: Vi undersøger muskel- og ledtilstande for at identificere den præcise årsag til smerterne.
- Skræddersyet træningsplan: Vi tilpasser øvelser, der styrker musklerne uden at belaste vækstzonerne.
- Manuel behandling: Løsner spændinger og forbedrer bevægelighed.
- Belastningsstyring: Rådgivning om, hvordan træning kan tilpasses for at undgå overbelastning.
Få Hjælp til Vokserelaterede Skader i København
Hvis dit barn oplever smerter i knæ, hæl eller andre områder under vækstfasen, kan vi hjælpe. Hos Sportsfys KBH i København tilbyder vi professionel behandling af apofysitis – Osgood-Schlatter, Sinding-Larsen og Sever’s syndrom.