Springerknæ – også kaldet jumper’s knee – er en overbelastningsskade i patellasenen, som sidder foran på knæet og forbinder knæskallen med skinnebenet.
Tilstanden opstår gradvist som følge af gentagne belastninger, der overstiger senens evne til at hele, og ses hyppigst hos idrætsudøvere i sportsgrene med mange spring, retningsskift eller accelerationer, fx volleyball, håndbold, basketball og atletik.
Springerknæ kan føre til smerter under knæskallen, nedsat styrke og problemer med at udføre eksplosive bevægelser. Tidlig diagnose og en målrettet behandling af springerknæ er afgørende for at undgå længerevarende gener og for at vende sikkert tilbage til sport.
Et springerknæ er en overbelastningsskade i patellasenen – den kraftige sene, der løber fra undersiden af knæskallen og fæstner på skinnebenets forside. Patellasenen overfører kræfter fra lårmusklen til underbenet og er derfor afgørende for at kunne strække knæet under hop, sprint og kraftfulde afsæt.
Ved gentagen og intensiv belastning opstår små mikroskopiske skader i senens væv. Hvis vævet ikke får tid og ro til at hele, udvikler der sig irritation og svækkelse af senevævet, som kan give smerter og nedsat funktion.
Springerknæ udvikler sig typisk gradvist over uger eller måneder. Mange mærker i starten kun lette gener efter træning, men med tiden kan smerterne komme tidligere i aktiviteten eller være til stede hele tiden. Derfor er det vigtigt med tidlig indsats og korrekt behandling af springerknæ, før tilstanden forværres.
Et springerknæ opstår gradvist som følge af gentagen overbelastning af patellasenen. Når du hopper, accelererer eller lander, belastes senen med meget store kræfter, som over tid kan overstige dens evne til at tilpasse sig og reparere små mikroskader.
Tilstanden ses hyppigst hos idrætsudøvere, der dyrker sport med mange eksplosive bevægelser – fx volleyball, basketball, håndbold, atletik og fodbold. Uhensigtsmæssig træningsmængde, manglende restitution eller hurtig stigning i belastningen øger risikoen yderligere. Andre faktorer som nedsat styrke eller kontrol omkring hofte og lår, manglende fleksibilitet i baglår eller lægmuskler og dårlig landingsteknik kan også bidrage til udviklingen af springerknæ.
Uden rettidig behandling kan skaden forværres og i værste fald føre til kroniske smerter og længerevarende problemer med at udføre sport eller fysisk arbejde.
Symptomerne på springerknæ udvikler sig som regel gradvist og starter ofte som lette smerter under eller lige under knæskallen efter træning. Mange oplever først ubehag, når aktiviteten er slut, eller næste dag som ømhed foran på knæet.
Med tiden kan smerterne komme tidligere i aktiviteten og til sidst være til stede under almindelige bevægelser som gang på trapper, squat eller længere tids stillestående. Smerten beskrives typisk som skarp eller sviende og forværres ved hop, løb, afsæt eller tryk direkte på patellasenen.
Nogle mærker også stivhed i senen, især når knæet har været i ro, fx efter søvn eller længere stillesiddende perioder. Hvis symptomerne ignoreres, kan tilstanden forværres og føre til nedsat styrke og problemer med at udføre sport på normalt niveau.
Tidlig diagnose og behandling af springerknæ er vigtig for at undgå kroniske gener.
Diagnosen af springerknæ stilles på baggrund af en grundig undersøgelse og din sygehistorie. Fysioterapeuten eller lægen vil spørge ind til, hvornår symptomerne opstår, hvilke aktiviteter der udløser smerterne, og hvordan de har udviklet sig over tid.
Ved den kliniske undersøgelse vurderes knæets bevægelighed, styrke og funktion. Der trykkes på patellasenen for at identificere ømhed og irritation. Ofte kan smerten provokeres ved squat eller et let hoptest, hvor belastningen på senen øges.
I nogle tilfælde suppleres undersøgelsen med ultralyd eller MR-scanning for at vurdere graden af seneforandringer og udelukke andre årsager til knæsmerter, fx slimsækbetændelse eller skader på brusken.
En tidlig og korrekt diagnose er afgørende for at igangsætte målrettet behandling af springerknæ og planlægge et træningsforløb, der tager højde for skadens omfang.
Behandling af springerknæ handler først og fremmest om at reducere belastningen på patellasenen og give vævet tid til at hele. Det betyder ofte, at du midlertidigt skal tilpasse eller pause de aktiviteter, der provokerer smerterne, som hop, løb og tunge afsæt.
Konservativ behandling er langt den mest anvendte og består af specifik styrketræning, især eksentriske øvelser, som gradvist opbygger senens styrke og tolerance. Samtidig arbejdes der med forbedring af bevægekvalitet, hoftestabilitet og muskelstyrke i lår og hofte for at aflaste knæet.
Smertereduktion kan suppleres med manuel behandling, udspænding og eventuelt anvendelse af tape eller en patellastrop i perioder med høj belastning.
I sjældne tilfælde, hvor konservativ behandling over mange måneder ikke har effekt, kan kirurgi overvejes. Her fjernes det syge væv i senen.
Uanset behandlingsvalg er et individuelt genoptræningsforløb nøglen til at vende tilbage til sport uden tilbagefald.
Genoptræning er den vigtigste del af behandling af springerknæ og kræver tålmodighed og systematisk progression. Forløbet varer ofte flere måneder og består af faser med klare kriterier, der bestemmer, hvornår du er klar til at øge belastningen.
En central del af genoptræningen er eksentrisk styrketræning af knæstrækkeren, fx decline squat, som gradvist styrker patellasenen og forbedrer vævets tolerance. Programmet kombineres med øvelser for hofte- og lårmuskulatur for at reducere belastningen på knæet ved hop og landinger.
Det er vigtigt, at progressionen ikke styres af tid alene, men af hvordan smerte og funktion udvikler sig. Før du vender tilbage til løb eller hop, skal du kunne udføre specifikke test uden smerte eller tydelige kompensationer.
Genoptræningen tilpasses individuelt og følges tæt af en fysioterapeut, så du gradvist genvinder styrke, kontrol og tryghed i knæet.
Hos Sportsfys KBH møder vi mange idrætsudøvere og motionister med springerknæ i forskellige stadier. Vi starter altid med en grundig fysioterapeutisk undersøgelse, hvor vi tester knæets funktion, styrke, bevægelighed og ser på dine bevægemønstre. Det er vigtigt for os at forstå, hvordan din træning og teknik påvirker belastningen på patellasenen.
Behandlingen består typisk af et individuelt genoptræningsprogram med ekscentrisk styrketræning, optimering af teknik, manuel behandling og gradvis optrapning af belastningen. Vi lægger vægt på, at progressionen sker ud fra klare kriterier og funktionelle test – ikke kun på, hvor mange uger der er gået.
Målet med forløbet er at reducere smerter, forbedre senens styrke og sikre, at du trygt kan vende tilbage til sport uden risiko for tilbagefald.
